Hjernerystelsesforeningen: Alle kommuner skal have en hjerneskadekoordinator

Mere end 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse.

Henved hver tredje har stadig følgevirkninger efter et år. Det er signifikante tal. De fleste kender som oftest nogen i deres omgangskreds, der på et tidspunkt har været ramt af følger af en hjernerystelse. For en hjernerystelse kan ramme os alle.

Vi kan ikke undgå, at folk slår hovedet, men vi kan til gengæld sørge for, at de ramte hurtigst muligt får den rette hjælp og støtte til deres rehabilitering. Vi ved fra den nyeste forskning, at det er afgørende, at hjælpen kommer hurtigt, hvis man vil undgå, at de ramte får længerevarende følger af deres hjernerystelse.

Men alt for mange af de hjernerystelsesramte tabes i dag helt unødvendigt på gulvet. De får enten utilstrækkelig eller ingen hjælp fra deres kommune eller skal vente alt for længe på støtte.

Alt for mange af de hjernerystelsesramte tabes i dag helt unødvendigt på gulvet

Arne Skadhede
Formand, Hjernerystelsesforeningen

De risikerer derfor at ende uden for arbejdsmarkedet eller må stoppe deres uddannelse i længere perioder. For nogle for altid. Det er et helt unødvendigt tab for de ramte og deres familier, men også for hele samfundet. 

Derfor foreslår Hjernerystelsesforeningen helt konkret, at alle landets kommuner skal sikre, at der findes en hjerneskadekoordinator, som tager sig af de hjernerystelsesramte. Kun sådan sikrer vi, at de mange tusinde ramte borgere får den nødvendige hjælp og støtte. 

En hjernerystelse er en mild hjerneskade og kategoriseres som sådan i den internationale forskning. Derfor skal borgere med senfølger af hjernerystelse tages lige så alvorligt som borgere med almindelige hjerneskader og tilbydes den nødvendige hjælp til deres rehabilitering ude i kommunerne. 

Adskillige kommuner har de seneste år gjort en indsats på hjernerystelsesområdet med bedre oplysning og med øgede bevillinger til støtte og rådgivning til de langtidsramte. Men det er desværre kun mindretallet.

Kæmpestort efterslæb i kommunerne

En helt ny undersøgelse blandt 218 langtidsramte medlemmer af Hjernerystelsesforeningen, viser, at kun en fjerdedel af de langtidsramte med hjernerystelse oplever, at deres kommune har hjulpet dem til at få det bedre.

Halvdelen mener endda, at deres kommune generelt har gjort det vanskeligere for dem at komme sig, og mere end tre ud af fire mener ikke, at det har været let at få information og rådgivning fra kommunen vedrørende deres hjernerystelse.

I alt for mange kommuner prioriteres området ikke, og er der endelig hjælp at hente, er ventetiden alt for lang

Arne Skadhede
Formand, Hjernerystelsesforeningen

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, da svar fra målgruppen grundet deres hjernerystelse er svære at indhente, men den er en klar strømpil om, at der er et kæmpestort efterslæb ude i kommunerne. 

I alt for mange kommuner prioriteres området ikke, og er der endelig hjælp at hente, er ventetiden alt for lang. På trods af at netop hurtig og målrettet professionel hjælp er til gavn for ikke kun de ramte, men også for kommunekassen. 

Derfor vil vi som patientforening insistere på, at forvaltningerne rundt om i landets kommuner sørger for, at der er en koordinator, der både tager sig af hjerneskader og hjernerystelser.

Derudover skal kommunerne sikre, at relevant information om hjernerystelse er tilgængelig på deres hjemmesider, og at der ude i kommunerne etableres specialtilbud for børn og voksne, der er ramt af senfølger efter en hjernerystelse.

Jeg håber meget, at politikerne, der er på valg til november, vil arbejde målrettet for disse nødvendige og helt afgørende forbedringer. Der er ingen grund til, at tusindvis af danskere med følger af hjernerystelse hvert år tabes på gulvet. Det skal vi kunne gøre bedre.